
6.5K
Downloads
55
Episodes
Velkommen til en vandrende podcast fra Karlshøj & Co.
Som leder støder du gang på gang på udfordringer i forhold til medarbejdere, udvikling af virksomheden og ikke mindst udvikling af dig selv. Men hvordan løser du de udfordringer?
I denne podcast finder vi ud af, hvad der ligger bag ledelsesudfordringer, og ind til kernen af de gode løsninger. Kristine Karlshøj stiller de coachende spørgsmål til en leder, mens de vandrer. Vi kalder det VandreCoaching.
Kristine Karlshøj har gennem mange års erfaring og tusindvis af samtaler med mennesker, skabt en filosofi og en metode til udvikling og forandring. Filosofien går ud på, “at se mennesker som mennesker”. Det vil sige, at se mennesker som unikke, særlige individer og være anerkendende, lyttende og åben.
I podcasten ”Næste skridt” med Karlshøj & Co, bliver du som lytter inviteret med ind i lederens hemmelige rum - den coachende samtale. Vi tager i hvert afsnit et nyt ledelsesdilemma op, hvor Kristine Karlshøj coacher en modig leder i forhold til en udfordring - eller samtaler om et ledelsesdilemma.
Vi kommer altid frem til en fremadskuende løsning, og kobler relevant teori til praksis, som også DU vil kunne bruge i din ledelse.
Det sidste spørgsmål er altid - Hvad er DIT næste skridt?
Podcasten er produceret af Karlshøj & Co.
Lyddesign Kim Kierkegaard.
www.karlshoej.co
Episodes

Tuesday Jan 25, 2022
#15 NÆSTE SKRIDT: Strategisk ledelse i økonomiafdelingen
Tuesday Jan 25, 2022
Tuesday Jan 25, 2022
Strategisk ledelse er ikke noget man kan lære ved at læse en bog. Det kræver at du forstår lederens ansvar for organisationen. Det skal vi tale om i denne podcast episode.
I denne episode af NÆSTE SKRIDT skal du møde et fantastisk menneske, der arbejder som regnskabschef på en stor uddannelsesinstitution.
I den første del af podcasten kommer du ind under huden på Helle. Derefter drejer vi samtalen over i hvad det er der optager hende mest rent ledelsesmæssigt. Vi bevæger os til sidst langsomt ind på hvad hendes NÆSTE SKRIDT.
Der tegner sig et spor imod mere strategisk ledelse, der tydeligt giver Helle en AHA oplevelse af, hvordan hun kan arbejde anderledes med ledelse i hendes afdeling.
I dagens episode af NÆSTE SKRIDT vandrer vi i udkanten af København. Det er snevejr, hundekoldt og vi har meget lange næser efter kort tid. Jeg håber du bærer over med de gentagne snøft, og lytter til de gode ord og intentionen bag.
Hvis du er blevet nysgerrig på hvad Vandre Coaching kan gøre for dig som leder, kan du læse mere på www.vandrecoaching.dk
Kristine Karlshøj tilbyder både Vandre Coaching med 1:1 sparring for ledere, og vandreture med teambuilding for en ledergruppe eller medarbejdergruppe.
Vi vandrer sammen på korte ture på et par timer, og lange ture over flere dage. Du vælger!
Lad os følges ad:
Din podcastværtinde er som altid, Kristine Karlshøj fra Karlshøj & Co
Lydtekniker: Kim Kierkegaard
Musik: Frederik Vedersø

Saturday Jan 01, 2022
#14 NÆSTE SKRIDT: Ser du mennesket? - Det visuelle menneske
Saturday Jan 01, 2022
Saturday Jan 01, 2022
Velkommen til første episode i 2022. Det visuelle menneske!
Dagens episode handler om det visuelle menneske. Episoden tager udgangspunkt i et af kapilterne fra bogen "Ser du mennesket?" af forfatter Kristine Karlshøj.
Bogen giver inspiration til ledelse og design af forandringsprocesser.
Du får i denne episode af podcasten NÆSTE SKRIDT en grundig introduktion til hvordan du kan arbejde med visualisering. Vi taler om visionboard, law of attraction, grafisk facilitering og hvor meget du egentlig kan få ud af at tegne en tændstikmand.
Hvis du vil læse mere - så kan du kan købe bogen "Ser du mennesket?": www.karlshoej.co/shop
Journalist Nynne Bojsen Faartoft er podcastværtinde, og står for interview af forfatter Kristine Karlshøj.
Teknik: Kim Kierkegaard
Musik: Frederik Vedersø

Sunday Dec 26, 2021
Sunday Dec 26, 2021
Backstage på podcasten - Kan man sparke teknik og koncept op på et højere niveau?
I dag skal du møde Kim Kierkegaard. Kim er lydteknikker på podcasten NÆSTE SKRIDT og der ud over er han min ægtemand. Vi danner altså både par når vi arbejder med podcasten og når vi er sammen privat.
Det her er ikke en podcast-episode om ubetinget kærlighed. (Den kan vi tage en anden gang) til gengæld så er det en episode der rækker ud over det sædvanlige.
Kim og jeg inviterer dig med på en vindblæst og levende vandretur, hvor vi taler om teknikken bag podcasten, og hvilke udviklingsmuligheder der ligger i en podcast der beskæftiger sig med coachende samtaler og ledelse.
Kim er ubetinget min bedste sparringspartner, og som du nok vil opdage i løbet af denne episode, så har vi en dyb respekt for hinanden og hinandens arbejde. Dette gør, at vi kan tage en åben og ærlig snak om hvad der virker, og hvad vi skal holde op med at gøre i fremtiden.
Undervejs gambler vi også med det tekniske niveau i en podcast, så hvis du er nysgerrig på de lydtekniske overvejelser der ligger til grund for en podcast, så er der guld at hente i samtalen med Kim.
Kim udfordrer mig undervejs på selve konceptet for podcasten NÆSTE SKRIDT, og det er jeg jo ikke meget for at ændre på. Jeg kan se det virker, og jeg er virkelig glad for det jeg har skabt.
Undervejs bliver du også inddraget i hvor vores rejseplaner for vinterens vandretur går hen. Du hører også hvilke udfordringer store sten på stranden giver en podcast, og du får et indblik i hvem af os der er hunden, når vi går tur.
Du får også et indblik hvorfor Kim er inspireret af både Christian Fuhlendorff og Joe Rogan, og hvordan Dire Straits kan gøre denne podcast bedre i fremtiden.
Kim fortæller også hvordan man kan blive omsluttet, forkælet og berørt af lyden, og netop dét, at skabe DEN følelse, er stoltheden ved at være lydtekniker på en podcast.
Og så slutter jeg naturligvis af med at spørge Kim om hvad hans NÆSTE SKRIDT er, med hensyn til lydredigering. (... og det lyder allerede dyrt)
Kim er så fræk at spørge ind til mit NÆSTE SKRIDT også. Det bringer os i en uventet ny retning for denne podcast i fremtiden.
Spænd hjelmen - nu skal vi på vandretur på Langeland sammen med Kim Kierkegaard!
Hvis du er blevet nysgerrig på hvad VandreCoaching er, så kan du læse mere på www.vandrecoaching.dk
Lad os følges ad:
Din podcastværtinde er som altid, Kristine Karlshøj fra Karlshøj & Co
Lydtekniker: Kim Kierkegaard
Musik: Frederik Vedersø

Sunday Dec 19, 2021
Sunday Dec 19, 2021
Det er helt VILDT vidunderligt at mærke og se det der sker, under og efter en coachende samtale. Nogle gange er det små forandringer - andre gange store forvandlinger.
Velkommen til NÆSTE SKRIDT - En vandrende podcast om ledelse
I dag skal du møde Christian, der igennem rigtig mange år har arbejde med ledelse inden for banksektoren. Christian har skiftet branche og er nu, som han selv udtrykker det "fri" og kan arbejde med det han har lyst til og på de tidspunkter han har lyst.
Christian og jeg vandrer sammen i en skov ved Valdemars Slot på Tåsinge, Sydfyn, mens vi har en coachende samtale. Undervejs i denne samtale åbner der sig nye perspektiver for Christian, og vi taler blandt andet om det indre kreative barn, om visualiseringer, forskellen på coaching og træning. Vi taler også en del om ledelse af mennesker og glæden ved at løse en svær opgave.
Du kan godt glæde dig til en indholdsrig og spændende samtale med bankdirektøren der gik nye veje og fandt friheden - og sit indre kreative barn.
Hvis du er blevet nysgerrig på hvad VandreCoaching er, så kan du læse mere på www.vandrecoaching.dk
Lad os følges ad:
Din podcastværtinde er som altid, Kristine Karlshøj fra Karlshøj & Co
Lydtekniker: Kim Kierkegaard
Musik: Frederik Vedersø

Wednesday Oct 20, 2021
#11 NÆSTE SKRIDT: Hvordan coacher man en veninde?
Wednesday Oct 20, 2021
Wednesday Oct 20, 2021
I dag skal du møde min allerbedste veninde, Helen.
Hun er klog, smuk og spændende at tale med... Præcis som en veninde skal være.
Helen og jeg har fulgt hinanden i over 20 år. Vores børn gik i samme skole, og vores arbejde krydsede veje. Vi har fulgtes i modgang og medgang. I skilsmisse og alenetid. I kriser og nye skønne parforhold.
Det har ikke altid været lige nemt at tale sammen som veninder, men vi har opbygget en metode, der gør os i stand til at hjælpe hinanden igennem svære perioder - UDEN at ødelægge vores venskab.
Vi kalder det "at holde rummet for hinanden".
I denne episode får du et helt unikt indblik i, hvordan to kloge kvinder hjælper hinanden, ved at holde rummet, og lade den anden være i nuet.
Undervejs i episoden fortæller jeg om VandreCoaching. Hvis du er blevet nysgerrig på hvad det er, så kan du læse mere her, du kan booke din egen VandreCoaching på www.vandrecoaching.dk
Lad os følges ad:
Din podcastværtinde er som altid, Kristine Karlshøj fra Karlshøj & Co
Lydtekniker: Kim Kierkegaard
Musik: Frederik Vedersø

Sunday Aug 29, 2021
Sunday Aug 29, 2021
VisionWalk - At gå sig til klarsyn på sit lederskab
Jeg har glædet mig meget til at præsentere dig for denne episode om VisionWalk.
Katrine Schumann og jeg har udviklet en faciliteret vandretur i naturen, hvor ledere (og andre med et særligt fokusområde) faciliteres igennem en heldags vandretur i naturen.
VisionWalk handler om at skabe klarsyn på sit lederskab.
I denne episode kan du komme med "behind the scenes" og tage med Katrine Schumann og Kristine Karlshøj på vandretur langs Horsens fjord en sensommerdag.
Vi er ude for at forberede vores kommende VisionWalk, og samtidig udfordrer vi hinanden på vores teknikker og metoder i VisionWalk.
Du hører blandt andet om:
- De 3 aktører i en VisionWalk
- De 3 trin i erkendelse
og hvorfor det er nødvendigt både at medbringe rødvin og bålbrænde på en VisionWalk.
Glæd dig til en hudløs ærlig podcast episode om at skabe en VisionWalk
Du kan læse mere om VisionWalk:
https://www.katrineschumann.dk/visionwalklederskab
Du kan læse mere om vandring, coaching og ledelsesrådgivning:
https://www.vandrecoaching.dk/
Tak til teamet bag podcasten NÆSTE SKRIDT:
Lydteknik: Kim Kierkegaard
Musik: Frederik Vedersø
Podcastværtinde: Kristine Karlshøj

Saturday Aug 14, 2021
#9 NÆSTE SKRIDT: At vandre langt - på vandretur med Gitte Holtze
Saturday Aug 14, 2021
Saturday Aug 14, 2021
Har du også læst bogen GÅ LANGT af Gitte Holtze?
Jeg åd bogen i ét hug, og drømte dengang om at vandre mange 1000 kilometer ligesom Gitte havde gjort, da hun vandrede Pacific Crest Trail fra Mexico til Canada. Nu ved jeg hvorfor jeg IKKE skal vandre den tur som Gitte brugte 5 måneder af sit liv på at gennemføre. (du får naturligvis svaret i podcasten).
Men hvorfor vandrer vi egentlig langt, og hvad gør det ved os som mennesker, når vi tager de lange seje træk, og sætter den ene fod foran den anden kilometer efter kilometer?
I denne episode af NÆSTE SKRIDT, har jeg inviteret vandrer, blogger, journalist og forfatter Gitte Holtze med på en vandretur, på en meget våd og smattet del af Øhavstien på Sydfyn.
Vi taler om at vandre langt, og Gitte fortæller om motivationen bag den lange vandretur. Vi taler også om at overvinde sig selv, om at tage beslutninger og til sidst stiller jeg naturligvis Gitte spørgsmålet "Hvad er DIT næste skridt?". Gitte har en drøm om at hjælpe flere ud i naturen, og får på vores vandretur modnet sine ideer om at lave vandrekurser med overnatning ude i naturen.
Lyt med, og hør hvilke tanker Gitte Holtze gør sig om at vandre langt.
Her finde du Gittes blog
Her finder du Gittes bog GÅ LANGT
Her finder du Kristines blog
Her finder du mere vandreguf fra Karlshøj & Co
Læs mere om vandrecoaching
Værtinde: Kristine Karlshøj
Teknik: Kim Kierkegaard
Musik: Frederik Vedersø

Wednesday Jun 16, 2021
#7 NÆSTE SKRIDT: Mod og mennesker - Malene vil kombinere coaching og yoga
Wednesday Jun 16, 2021
Wednesday Jun 16, 2021
Velkommen til NÆSTE SKRIDT - en podcast om ledelse.
Malene har været igennem en længere sygemelding. Hendes afdeling skal lukkes, og hun står over for en helt ny vej i arbejdslivet.
Malene drømmer om at blive coach - så det tager vi en coachende samtale omkring. Jeg spørger blandt andet Malene om hun kan nævne 2 ting, som hun vil tage med fra sit tidligere arbejdsliv, og med ind i sit nye arbejdsliv.
1. At være modig og tage de store spring.
2. At have med mennesker at gøre.
Dagens vandrende podcast kommer derfor til at handle om "Mod og mennesker"
Lyt med og hør om Malenes inspirerende rejse mod drømmen om et liv som selvstændig coach, hvor hun kombinerer coaching med yoga.
Læs mere om vandrecoaching på www.vandrecoaching.dk
Værtinde: Kristine Karlshøj
Teknik: Kim Kierkegaard / Katja
Musik: Frederik Vedersø

Monday Jun 07, 2021
#6 NÆSTE SKRIDT: Coaching af murermesteren - Fra selvstændig til ansat
Monday Jun 07, 2021
Monday Jun 07, 2021
Velkommen til NÆSTE SKRIDT - en podcast om ledelse med vandrecoach Kristine Karlshøj.
Den samtale du skal høre i dag, er en af de vigtigste samtaler jeg har haft som coach for ledere. Du skal i dag møde Brian, der har været selvstændig murermester siden han var 25 år. Han fik for nogle år siden af vide af sin læge, at han skulle passe på sin krop. Stop med det hårde arbejde, ellers slider du den op. Brian skiftede den selvstændige murermester gerning ud med en fastansættelse, som leder for en murerafdeling i en anden virksomhed.
Brian udfordring er blandt andet, at selv om han skiftede fra selvstændig til ansat, så har han taget ansvarsfølelses med - selv om han ikke har ansvar for virksomheden han er ansat i.
Vi taler om at være pligtopfyldende, og forskellen på at være ansat og selvstændig.
Vi taler også om mænd, åbenhed og det at tale om følelser.
Tag med på en unik vandretur, og lyt med i en coachende samtale, hvor du kommer med helt ind under overfladen på en håndværker og leder.
Læs mere om vandrecoaching på www.karlshoej.co
Værtinde: Kristine Karlshøj
Teknik: Kim Kierkegaard
Musik: Frederik Vedersø

Friday May 21, 2021
#5 NÆSTE SKRIDT: En vandring om kultur, æstetik og lydteater på Langeland
Friday May 21, 2021
Friday May 21, 2021
Snør støvlerne og tag med på en vandrende podcast sammen med dagens gæst, Jannie Schødt Kold og din podcastværtinde Kristine Karlshøj.
Jannie Schødt Kold er kommunikationschef på baggårdteatret i Svendborg, og så er hun blandt andet forfatter til en fantastisk fotobog om Langeland - Øen bag alle broerne.
Jeg har i dag inviteret Jannie med ud på en vandretur for at vi begge kan blive klogere på det spændingsfelt der ligger mellem kultur og natur. Jannie fortæller i starten af podcasten om hvordan Baggårdteatret skaber lydteaterforestillinger i naturen. Og så skal vi en tur forbi Langeland. Det er nemlig her du kan opleve det kommende usynlige teater, der er skabt ud fra metoden multiple choice.
Samtalen drejer sig fra start over imod sansning og stedsspecifikke sanseoplevelser. Vi er begge optaget af magien i naturen og taler, om hvordan vi gennem krop og sansning lagrer ting fysisk. Vi bruger flere gange begrebet “æstetisk produktion", som en beskrivelse hvordan nuancerede sanseoplevelser opbygger kreativitet og kvalificerer evnen til at forstå og tolke sin omverden.
Jannie og jeg taler også om den kropslige erfaring, og Jannie pointerer meget smukt, at “du kan ikke sanse kunst uden at have en krop”.
Som altid stiller jeg afslutningsvis spørgsmålet “Hvad er dit næste skridt”. Samtalen har været ligeværdig - og jeg har ikke haft rollen som coachen i dag, så både Jannie og jeg bliver udfordret på, hvad næste skridt skal være for vandring og kultur.
Vi lyttes ved!
Værtinde: Kristine Karlshøj
Teknik: Kim Kierkegaard
Musik: Frederik Vedersø
