
4.6K
Downloads
39
Episodes
Velkommen til en vandrende podcast fra Karlshøj & Co. Som leder støder du gang på gang på udfordringer i forhold til medarbejdere, udvikling af virksomheden og ikke mindst udvikling af dig selv. Men hvordan løser du de udfordringer? I denne podcast finder vi ud af, hvad der ligger bag ledelsesudfordringer, og ind til kernen af de gode løsninger. Kristine Karlshøj stiller de coachende spørgsmål til en leder, mens de vandrer. Vi kalder det VandreCoaching. Kristine Karlshøj har gennem mange års erfaring og tusindvis af samtaler med mennesker, skabt en filosofi og en metode til udvikling og forandring. Filosofien går ud på, “at se mennesker som mennesker”. Det vil sige, at se mennesker som unikke, særlige individer og være anerkendende, lyttende og åben. I podcasten ”Næste skridt” med Karlshøj & Co, bliver du som lytter inviteret med ind i lederens hemmelige rum - den coachende samtale. Vi tager i hvert afsnit et nyt ledelsesdilemma op, hvor Kristine Karlshøj coacher en modig leder i forhold til en udfordring. Vi kommer altid frem til en fremadskuende løsning, og kobler relevant teori til praksis, som også DU vil kunne bruge i din ledelse. Det sidste spørgsmål er altid - Hvad er DIT næste skridt? Podcasten er produceret af Karlshøj & Co www.karlshoej.co
Episodes

Wednesday Jul 21, 2021
#8 NÆSTE SKRIDT: Ser du mennesket? - Hemmeligheden bag et godt procesdesign
Wednesday Jul 21, 2021
Wednesday Jul 21, 2021
Ser du mennesket? - Hemmeligheden bag et godt procesdesign
Kristine Karlshøj udgav i 2020 bogen "Ser du mennesket?". Bogen indeholder blandt andet hemmeligheden bag et godt procesdesign, som du får opskriften på i denne episode af podcasten NÆSTE SKRIDT.
I løbet af 2021, får du hele bogen gennemgået fra A- Z.
Du får en introduktion til alle ledelsesteorierne.
Du får eksempler på 10 cases fra bogen.
Du får et blik bag facaden på forfatteren
Du finder link til alle episoder af podcasten på www.karlshoej.co

Wednesday Jun 16, 2021
#7 NÆSTE SKRIDT: Mod og mennesker - Malene vil kombinere coaching og yoga
Wednesday Jun 16, 2021
Wednesday Jun 16, 2021
Velkommen til NÆSTE SKRIDT - en podcast om ledelse.
Malene har været igennem en længere sygemelding. Hendes afdeling skal lukkes, og hun står over for en helt ny vej i arbejdslivet.
Malene drømmer om at blive coach - så det tager vi en coachende samtale omkring. Jeg spørger blandt andet Malene om hun kan nævne 2 ting, som hun vil tage med fra sit tidligere arbejdsliv, og med ind i sit nye arbejdsliv.
1. At være modig og tage de store spring.
2. At have med mennesker at gøre.
Dagens vandrende podcast kommer derfor til at handle om "Mod og mennesker"
Lyt med og hør om Malenes inspirerende rejse mod drømmen om et liv som selvstændig coach, hvor hun kombinerer coaching med yoga.
Læs mere om vandrecoaching på www.vandrecoaching.dk
Værtinde: Kristine Karlshøj
Teknik: Kim Kierkegaard / Katja
Musik: Frederik Vedersø

Monday Jun 07, 2021
#6 NÆSTE SKRIDT: Coaching af murermesteren - Fra selvstændig til ansat
Monday Jun 07, 2021
Monday Jun 07, 2021
Velkommen til NÆSTE SKRIDT - en podcast om ledelse med vandrecoach Kristine Karlshøj.
Den samtale du skal høre i dag, er en af de vigtigste samtaler jeg har haft som coach for ledere. Du skal i dag møde Brian, der har været selvstændig murermester siden han var 25 år. Han fik for nogle år siden af vide af sin læge, at han skulle passe på sin krop. Stop med det hårde arbejde, ellers slider du den op. Brian skiftede den selvstændige murermester gerning ud med en fastansættelse, som leder for en murerafdeling i en anden virksomhed.
Brian udfordring er blandt andet, at selv om han skiftede fra selvstændig til ansat, så har han taget ansvarsfølelses med - selv om han ikke har ansvar for virksomheden han er ansat i.
Vi taler om at være pligtopfyldende, og forskellen på at være ansat og selvstændig.
Vi taler også om mænd, åbenhed og det at tale om følelser.
Tag med på en unik vandretur, og lyt med i en coachende samtale, hvor du kommer med helt ind under overfladen på en håndværker og leder.
Læs mere om vandrecoaching på www.karlshoej.co
Værtinde: Kristine Karlshøj
Teknik: Kim Kierkegaard
Musik: Frederik Vedersø

Friday May 21, 2021
#5 NÆSTE SKRIDT: En vandring om kultur, æstetik og lydteater på Langeland
Friday May 21, 2021
Friday May 21, 2021
Snør støvlerne og tag med på en vandrende podcast sammen med dagens gæst, Jannie Schødt Kold og din podcastværtinde Kristine Karlshøj.
Jannie Schødt Kold er kommunikationschef på baggårdteatret i Svendborg, og så er hun blandt andet forfatter til en fantastisk fotobog om Langeland - Øen bag alle broerne.
Jeg har i dag inviteret Jannie med ud på en vandretur for at vi begge kan blive klogere på det spændingsfelt der ligger mellem kultur og natur. Jannie fortæller i starten af podcasten om hvordan Baggårdteatret skaber lydteaterforestillinger i naturen. Og så skal vi en tur forbi Langeland. Det er nemlig her du kan opleve det kommende usynlige teater, der er skabt ud fra metoden multiple choice.
Samtalen drejer sig fra start over imod sansning og stedsspecifikke sanseoplevelser. Vi er begge optaget af magien i naturen og taler, om hvordan vi gennem krop og sansning lagrer ting fysisk. Vi bruger flere gange begrebet “æstetisk produktion", som en beskrivelse hvordan nuancerede sanseoplevelser opbygger kreativitet og kvalificerer evnen til at forstå og tolke sin omverden.
Jannie og jeg taler også om den kropslige erfaring, og Jannie pointerer meget smukt, at “du kan ikke sanse kunst uden at have en krop”.
Som altid stiller jeg afslutningsvis spørgsmålet “Hvad er dit næste skridt”. Samtalen har været ligeværdig - og jeg har ikke haft rollen som coachen i dag, så både Jannie og jeg bliver udfordret på, hvad næste skridt skal være for vandring og kultur.
Vi lyttes ved!
Værtinde: Kristine Karlshøj
Teknik: Kim Kierkegaard
Musik: Frederik Vedersø

Monday Apr 12, 2021
Monday Apr 12, 2021
Samtalen med psykoterapeut Marieke Bülow, giver stof til eftertanke for både Marieke, mig og dig som lytter af dagens episode.
Marieke og jeg er begge to rundet af samme skole. Vi er begge uddannede designer fra Designskolen i Kolding, og vi har begge bevæget os fra det praktisk æstetiske designområde og længere over mod menneskelige processer. Marieke har valgt den terapeutiske vej, hvor jeg har valgt den ledelsesfaglige vej og coaching.
Marieke starter samtalen med at fortæller om naturen som healer, og den måde at den arbejder på er så enkelt, at vi næsten ikke kan forstå det som mennesker. Hvis vi arbejder mere bevidst med naturen, så får vi større gavn af den. Vi kan interagere og forbinde os med naturen, så vi genfinder os selv. Forskning underbygger, at vi trives bedre i naturen end i menneskeskabte landskaber, fordi vores autonome systemer reagere bedre på natur, fordi vi ved hvad det er.
Jeg bruger selv naturen når jeg laver vandrecoaching, og dagens samtale med Marieke kommer til at indeholde mange eksempler og gode råd til hvordan vi kan bruge naturen i ledelse.
Sidst i episoden bevæger vi os over i at tale om længere vandreture. Det er ikke helt tilfældigt at dette emne kommer på banen. Både Marieke og jeg har flere lange vandringer på samvittigheden, og vi ved begge, at det gør noget helt særligt ved en , at vandre langt. Jeg er nysgerrig på Mariekes vandretur i alperne omkring Mont blanc, og så har jeg også en sandfærdig historie i ærmet, som handler om en puma.
Da dagens vandretur er mere en ligeværdig samtale, end en coachende samtale, så det sidste spørgsmål i podcasten er både til Marieke og til mig selv. Hvad er din næste skridt?
Tag gerne støvler og jakke på. Du velkommen til at vandre med mens du lytter.
Tak fordi du lytter med!
Værtinde: Kristine Karlshøj
Teknik: Kim Kierkegaard
Research: Frauke Coch Nielsen
Musik: Frederik Vedersø

Sunday Mar 28, 2021
Sunday Mar 28, 2021
Gå ud og gå
Jeg er gået i haven for at reflektere over dét at gå - og dét at gå ud. Jeg tager altså en “coachende samtale” med mig selv. (prøv det!)
Mange er hjemme lige nu, og vi drømmer om at kunne gå UD og gå tilbage på arbejdspladsen.
Jeg oplever at mange af de ledere, som jeg går en Vandre Coaching med, savner deres kollegaer, og føler sig utilstrækkelige overfor deres medarbejdere.
I denne episode giver jeg 3 tips til ledere, der gerne vil mere UD - for at vende godt tilbage på arbejdspladsen.
I podcasten NÆSTE SKRIDT, bliver du som lytter inviteret med ind i lederens hemmelige rum, og bag om den coachende samtale.
Mit navn er Kristine Karlshøj, og jeg er din podcast værtinde. Det er mig der stiller de coachende spørgsmål, mens vi vandrer. Vi kalder det Vandre Coaching.
Det sidste spørgsmål i podcasten er altid - Hvad er dit næste skridt?
Tag gerne støvler og jakke på. Du velkommen til at vandre med mens du lytter.
Værtinde: Kristine Karlshøj
Teknik: Kim Kierkegaard
Research: Frauke Coch Nielsen
Musik: Frederik Vedersø

Tuesday Mar 23, 2021
#2 NÆSTE SKRIDT: Hvorfor? Hvorfor? - En samtale om refleksion og trivsel
Tuesday Mar 23, 2021
Tuesday Mar 23, 2021
I dag er jeg på vandretur sammen med Ole, der som mange andre personaleledere skal finde balancen i sin hverdag mellem fokus på mennesker og fokus på driftsopgaverne
Denne episode kommer til at handle om hvorfor (og hvordan) du skaber rum for refleksion i din ledelse. Ole stiller mange spørgsmål undervejs til sin egen ledelse undervejs, og er storforbruger af ordet HVORFOR. Det taler vi også om.
Undervejs taler vi om trivsel og social kapital, og hvordan et fokus på tillid i ledelse kan være et greb til bedre trivsel.
I podcasten NÆSTE SKRIDT, bliver du som lytter inviteret med ind i lederens hemmelige rum, og bag om den coachende samtale.
Mit navn er Kristine Karlshøj, og jeg er din podcast værtinde. Det er mig der stiller de coachende spørgsmål, mens vi vandrer. Vi kalder det Vandre Coaching.
Det sidste spørgsmål i podcasten er altid - Hvad er dit næste skridt?
Tag gerne støvler og jakke på. Du velkommen til at vandre med mens du lytter.
Værtinde: Kristine Karlshøj
Teknik: Kim Kierkegaard
Research: Frauke Coch Nielsen
Musik: Frederik Vedersø

Wednesday Mar 10, 2021
#1 NÆSTE SKRIDT: Fra kønsløs embedsmand til global aktør
Wednesday Mar 10, 2021
Wednesday Mar 10, 2021
Velkommen til en vandrende podcast fra Karlshøj & Co.
I dag skal du møde Uffe, der står lige midt i en tranformation i sit liv, og derfor søger sparring for at tage sit næste skridt. Uffe har et spændende ledelsesdilemma med på dagens vandretur "Fra kønsløs embedsmand til global aktør".
I podcasten NÆSTE SKRIDT, bliver du som lytter inviteret med ind i lederens hemmelige rum, og bag om den coachende samtale.
Mit navn er Kristine Karlshøj, og jeg er din podcast værtinde. Det er mig der stiller de coachende spørgsmål, mens vi vandrer. Vi kalder det VandreCoaching.
Det sidste spørgsmål i podcasten er altid - Hvad er dit næste skridt?
Værtinde: Kristine Karlshøj
Teknik: Kim Kierkegaard
Research: Frauke Coch Nielsen
Musik: Frederik Vedersø

Wednesday Mar 10, 2021
Velkommen til - Introduktion til NÆSTE SKRIDT
Wednesday Mar 10, 2021
Wednesday Mar 10, 2021
Velkommen til en vandrende podcast fra Karlshøj & Co.
I podcasten "Næste skridt”, bliver du som lytter inviteret med ind i lederens hemmelige rum - den coachende samtale. Vi tager i hvert afsnit et nyt ledelsesdilemma op, hvor jeg coacher en modig leder i forhold til en ledelsesudfordring.
Som ledere støder vi gang på gang på udfordringer i forhold til medarbejdere, udvikling af virksomheden og ikke mindst udvikling af os selv. Men hvordan løser vi de udfordringer?
I denne podcast finder vi ud af, hvad der ligger bag ledelsesudfordringer, og ind til kernen af de gode løsninger.
Mit navn er Kristine Karlshøj, og jeg er din podcast værtinde. Det er mig der stiller de coachende spørgsmål til en leder, mens vi vandrer. Vi kalder det VandreCoaching.
Jeg har skabt en filosofi og en metode til udvikling og forandring. Filosofien går ud på, “at se mennesker som mennesker”. Det vil sige, at se mennesker som unikke, særlige individer ved at være anerkendende, lyttende og åben.
Vi kommer i den coachende samtale altid frem til en fremadskuende løsning, og kobler relevant teori til praksis, som også DU vil kunne bruge i din ledelse.
Det sidste spørgsmål i podcasten er altid - Hvad er dit næste skridt?
Værtinde: Kristine Karlshøj
Teknik: Kim Kierkegaard
Research: Frauke Coch Nielsen
Musik: Frederik Vedersø