3.9K
Downloads
33
Episodes
Velkommen til en vandrende podcast fra Karlshøj & Co. Som leder støder du gang på gang på udfordringer i forhold til medarbejdere, udvikling af virksomheden og ikke mindst udvikling af dig selv. Men hvordan løser du de udfordringer? I denne podcast finder vi ud af, hvad der ligger bag ledelsesudfordringer, og ind til kernen af de gode løsninger. Kristine Karlshøj stiller de coachende spørgsmål til en leder, mens de vandrer. Vi kalder det VandreCoaching. Kristine Karlshøj har gennem mange års erfaring og tusindvis af samtaler med mennesker, skabt en filosofi og en metode til udvikling og forandring. Filosofien går ud på, “at se mennesker som mennesker”. Det vil sige, at se mennesker som unikke, særlige individer og være anerkendende, lyttende og åben. I podcasten ”Næste skridt” med Karlshøj & Co, bliver du som lytter inviteret med ind i lederens hemmelige rum - den coachende samtale. Vi tager i hvert afsnit et nyt ledelsesdilemma op, hvor Kristine Karlshøj coacher en modig leder i forhold til en udfordring. Vi kommer altid frem til en fremadskuende løsning, og kobler relevant teori til praksis, som også DU vil kunne bruge i din ledelse. Det sidste spørgsmål er altid - Hvad er DIT næste skridt? Podcasten er produceret af Karlshøj & Co www.karlshoej.co
Episodes
Saturday Aug 14, 2021
#9 NÆSTE SKRIDT: At vandre langt - på vandretur med Gitte Holtze
Saturday Aug 14, 2021
Saturday Aug 14, 2021
Har du også læst bogen GÅ LANGT af Gitte Holtze?
Jeg åd bogen i ét hug, og drømte dengang om at vandre mange 1000 kilometer ligesom Gitte havde gjort, da hun vandrede Pacific Crest Trail fra Mexico til Canada. Nu ved jeg hvorfor jeg IKKE skal vandre den tur som Gitte brugte 5 måneder af sit liv på at gennemføre. (du får naturligvis svaret i podcasten).
Men hvorfor vandrer vi egentlig langt, og hvad gør det ved os som mennesker, når vi tager de lange seje træk, og sætter den ene fod foran den anden kilometer efter kilometer?
I denne episode af NÆSTE SKRIDT, har jeg inviteret vandrer, blogger, journalist og forfatter Gitte Holtze med på en vandretur, på en meget våd og smattet del af Øhavstien på Sydfyn.
Vi taler om at vandre langt, og Gitte fortæller om motivationen bag den lange vandretur. Vi taler også om at overvinde sig selv, om at tage beslutninger og til sidst stiller jeg naturligvis Gitte spørgsmålet "Hvad er DIT næste skridt?". Gitte har en drøm om at hjælpe flere ud i naturen, og får på vores vandretur modnet sine ideer om at lave vandrekurser med overnatning ude i naturen.
Lyt med, og hør hvilke tanker Gitte Holtze gør sig om at vandre langt.
Her finde du Gittes blog
Her finder du Gittes bog GÅ LANGT
Her finder du Kristines blog
Her finder du mere vandreguf fra Karlshøj & Co
Læs mere om vandrecoaching
Værtinde: Kristine Karlshøj
Teknik: Kim Kierkegaard
Musik: Frederik Vedersø
Comments (0)
To leave or reply to comments, please download free Podbean or
No Comments
To leave or reply to comments,
please download free Podbean App.