3.8K
Downloads
32
Episodes
Velkommen til en vandrende podcast fra Karlshøj & Co. Som leder støder du gang på gang på udfordringer i forhold til medarbejdere, udvikling af virksomheden og ikke mindst udvikling af dig selv. Men hvordan løser du de udfordringer? I denne podcast finder vi ud af, hvad der ligger bag ledelsesudfordringer, og ind til kernen af de gode løsninger. Kristine Karlshøj stiller de coachende spørgsmål til en leder, mens de vandrer. Vi kalder det VandreCoaching. Kristine Karlshøj har gennem mange års erfaring og tusindvis af samtaler med mennesker, skabt en filosofi og en metode til udvikling og forandring. Filosofien går ud på, “at se mennesker som mennesker”. Det vil sige, at se mennesker som unikke, særlige individer og være anerkendende, lyttende og åben. I podcasten ”Næste skridt” med Karlshøj & Co, bliver du som lytter inviteret med ind i lederens hemmelige rum - den coachende samtale. Vi tager i hvert afsnit et nyt ledelsesdilemma op, hvor Kristine Karlshøj coacher en modig leder i forhold til en udfordring. Vi kommer altid frem til en fremadskuende løsning, og kobler relevant teori til praksis, som også DU vil kunne bruge i din ledelse. Det sidste spørgsmål er altid - Hvad er DIT næste skridt? Podcasten er produceret af Karlshøj & Co www.karlshoej.co
Episodes
Wednesday Oct 25, 2023
#31 NÆSTE SKRIDT: Maike Glue kæmper for bedre livsbalance
Wednesday Oct 25, 2023
Wednesday Oct 25, 2023
"Vi stemmer med fødderne". Udtrykket kommer fra Maike Glue, som jeg i dagens podcast episode har sat stævne i Hvidkildeskoven til en vandretur ved Egebjerg Bakker på Sydfyn.
Maike kæmper for bedre livsbalance i arbejdslivet.
Hun er én af de mennesker der lige for tiden har taget skridtet op på ølkassen og taget ordet i sin mund... Vi finder os ikke i et dårligt arbejdsliv.
I podcasten kalder jeg Maike for Mrs Livsbalance. I samtalen skinner det vist tydeligt igennem hvorfor. Vi er begge meget passionerede omkring det gode arbejdsliv, og vores metoder for at nå derhen supplerer hinanden meget godt.
Maike holder foredrag og taler ind i en organisatorisk kontekst, og her oplever hun blandt andet at medarbejderne "stemmer med fødderne" når mennesker i hobetal siger op, tager orlov og bliver sygemeldt med stress.
Jeg inviterer ledere på vandrecoaching, og jeg oplever samme eftertænksomme fokus på dårligt arbejdsliv, fordi livsbalancen ikke hænger sammen. Mange af de ledere jeg vandrer med er udfordret på livsbalancen.
Maike og jeg er enige om, at det vender.
Et nyt paradigme er på vej.
Det naturlige paradigme.
Lyt med til en virkelig spændende podcast, hvor livsbalancen er på dagsordenen. Du finder podcasten på alle podcast kanaler. Spotify, Apple, Podbean mv.
Link til artikel om "60 % mere kreative i naturen"
Du finder Maike Glue på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/maikeglue/
Du finder Kristine Karlshøj på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/kristinekarlshoej/
Podcasten NÆSTE SKRIDT er redigeret af Kim Kierkegaard, og musikken er komponeret af Frederik Vedersø.
Comments (0)
To leave or reply to comments, please download free Podbean or
No Comments
To leave or reply to comments,
please download free Podbean App.