7.8K
Downloads
66
Episodes
Velkommen til en vandrende podcast fra Karlshøj & Co.
Som leder støder du gang på gang på udfordringer i forhold til medarbejdere, udvikling af virksomheden og ikke mindst udvikling af dig selv. Men hvordan løser du de udfordringer?
I denne podcast finder vi ud af, hvad der ligger bag ledelsesudfordringer, og ind til kernen af de gode løsninger. Kristine Karlshøj stiller de coachende spørgsmål til en leder, mens de vandrer. Vi kalder det VandreCoaching.
Kristine Karlshøj har gennem mange års erfaring og tusindvis af samtaler med mennesker, skabt en filosofi og en metode til udvikling og forandring. Filosofien går ud på, “at se mennesker som mennesker”. Det vil sige, at se mennesker som unikke, særlige individer og være anerkendende, lyttende og åben.
I podcasten ”Næste skridt” med Karlshøj & Co, bliver du som lytter inviteret med ind i lederens hemmelige rum - den coachende samtale. Vi tager i hvert afsnit et nyt ledelsesdilemma op, hvor Kristine Karlshøj coacher en modig leder i forhold til en udfordring - eller samtaler om et ledelsesdilemma.
Vi kommer altid frem til en fremadskuende løsning, og kobler relevant teori til praksis, som også DU vil kunne bruge i din ledelse.
Det sidste spørgsmål er altid - Hvad er DIT næste skridt?
Podcasten er produceret af Karlshøj & Co.
Lyddesign Kim Kierkegaard.
www.karlshoej.co

7 hours ago
7 hours ago
Hvordan skaber jeg "mønstre" i min ledelse?
– om systemisk ledelse, rytme og relationer
Hvordan væver vi egentlig arbejdet sammen - som et mønster?
Som et mønster mellem mennesker, opgaver og steder opstår et levende væv af relationer, beslutninger og bevægelser – det er her, mening og energi fødes.
I denne episode undersøger jeg, Kristine Karlshøj, hvordan vi kan forstå ledelse som en vævning af relationer og rytmer.
Med inspiration fra Fritjof Capras systemteori og mit eget arbejde i Forbundet Fremtid, ser jeg på, hvordan organisationer kan fungere som levende systemer – hvor forbindelserne næres, og arbejdet får puls.
Du får tre konkrete tråde at arbejde videre med:
– hvordan du kan se din organisation som et levende system
– hvordan du leder som del af et netværk i bevægelse
– og hvordan stedets og kroppens rytme påvirker energi, samarbejde og sansning
Episoden giver dig en ny forståelse af, hvordan arbejdslivet hænger sammen som et væv af relationer – og hvordan du som leder kan skabe bevægelse i det.
Vil du arbejde videre i praksis?
Gennem facilitering af forandringsprocesser hjælpe jeg jer med at skabe liv i jeres systemer. Du kan læse mere på www.karlshoej.co
Vær også nysgerrig på det arbejde som jeg skaber sammen med Katrine Schumann, hvor vi lige nu skriver artikler om Forbundet Fremtid.
Vi besøger organisationer, virksomheder og kommuner med vores foredrag Forbundet Fremtid - ledelse der forbinder og bevæger. Følg os på LinkedIn eller skriv en mail til kristine@karlshoej.co eller katrine@katrineschumann.dk
Jeg håber du (også) nyder denne episode. Giv podcasten et like eller en masse stjerner, på den måde hjælper du mig med at få de gode budskaber længere ud, så flere kan få glæde af dem.
God lyttelyst
Kristine Karlshøj
----------------------------------------------------
🎧 Næste skridt er en vandrende podcast om ledelse, hvor jeg inviterer fagpersoner, tænkere og praktikere med ud i naturen for at undersøge, hvordan ledelse, organisation og arbejdsliv kan gentænkes med blik for menneskelige og samfundsmæssige vilkår.
Jeg arbejder professionelt med facilitering af forandringsprocesser, ledelsesudvikling og organisatoriske overgange – ofte med naturen som medspiller. Podcasten er et refleksionsrum, hvor teori, praksis og erfaring får lov at mødes.
HOLDET BAG PODCASTEN NÆSTE SKRIDT
Podcasten NÆSTE SKRIDT er redigeret af Kim Kierkegaard, og musikken er komponeret af musiker Frederik Vedersø. Din vandreværtinde er Kristine Karlshøj.
Læs mere på www.karlshoej.co

6 days ago
6 days ago
Denne episode er anderledes.
Du kender måske følelsen, når du har skabt noget der går lidt dybere, lidt tættere, med lidt mere fuglefløjt og lidt mere hjertebanken.
Sådan var det at optage denne podcast episode på Den Gamle Avlsgård, og sådan blev samtalen med Lykke Eluna og Mona, som begge bor og arbejder i kunster- og levefællesskabet på Den Gamle Avlsgård i Ribe.
Jeg var sammen med min mand, Kim Kierkegaard (som jo laver den lækre lyd på denne podcast) på 1 uges kunstnerrefugium på Den Gamle Avlsgård, og undervejs blev jeg nysgerrig på hvordan den måde at leve og arbejde på, kan inspirere andre i deres arbejdsliv.
Den smukke og dramatiske underlægningsmusik er skabt af lyddesigner Nanna Lund Hansen. Du kan følge hende på Instagram
https://www.instagram.com/nanna.lund.hansen/
Er du nysgerrig på at lære mere om levefællesskabet og kunstnerrefugium på Den gamle Avlsgård i Ribe, kan du følge dem på Instagram
https://www.instagram.com/kultur_dengamleavlsgaard/
Connect på LinkedIn med Mona Ebdrup
Connect på Instagram med Lykke Eluna
Jeg håber du (også) nyder denne episode. Giv podcasten et like eller en masse stjerner
God lyttelyst
Kristine Karlshøj
----------------------------------------------------
🎧 Næste skridt er en vandrende podcast om ledelse, hvor jeg inviterer fagpersoner, tænkere og praktikere med ud i naturen for at undersøge, hvordan ledelse, organisation og arbejdsliv kan gentænkes med blik for menneskelige og samfundsmæssige vilkår.
Jeg arbejder professionelt med facilitering af forandringsprocesser, ledelsesudvikling og organisatoriske overgange – ofte med naturen som medspiller. Podcasten er et refleksionsrum, hvor teori, praksis og erfaring får lov at mødes.
HOLDET BAG PODCASTEN NÆSTE SKRIDT
Podcasten NÆSTE SKRIDT er redigeret af Kim Kierkegaard, og musikken er komponeret af musiker Frederik Vedersø. Din podcastværtinde er Kristine Karlshøj.
Læs mere om Karlshøj & Co: www.karlshoej.co
Læs mere om VandreCoaching www.vandrecoaching.dk

Saturday Mar 14, 2026
#63 NÆSTE SKRIDT: Hemmeligheden bag forretningsudvikling i Karlshøj & Co
Saturday Mar 14, 2026
Saturday Mar 14, 2026
𝙷𝚎𝚖𝚖𝚎𝚕𝚒𝚐𝚑𝚎𝚍𝚎𝚗 𝚘𝚖 𝚑𝚟𝚘𝚛𝚍𝚊𝚗 𝚓𝚎𝚐 𝚍𝚛𝚒𝚟𝚎𝚛 𝚖𝚒𝚗 𝚏𝚘𝚛𝚛𝚎𝚝𝚗𝚒𝚗𝚐....
Denne episode af NÆSTE SKRIDT 🎧 Podcast er temmelig grænseoverskridende for mig....
Det er her jeg fortæller om min forretningsstrategi for Karlshøj & Co - Meningsfuld forandring for dig og din organisation.
𝙷𝚎𝚛 𝚎𝚛 𝚑𝚟𝚊𝚍 𝚍𝚞 𝚔𝚊𝚗 𝚏𝚘𝚛𝚟𝚎𝚗𝚝𝚎:
- En hudløs ærlig intro til min forretning
- Et overblik over de 4 strategiske punkter jeg arbejder med
- En lidt crazy metode - men den virker
- En lille hemmelighed om en ny mentor
- Et mål om at frikøbe min mand... (det kræver vist en forklaring)
Du kan både lytte til episoden fordi du er nysgerrig (det ville jeg selv gøre)
Du kan også lytte fordi du rent faktisk interesserer dig for forretningsudvikling og strategisk arbejde.
Strategi er et navigationsredskab som er nødvendigt om man driver en solobizz eller en medicinalvirksomhed med 1000 ansatte - same same.
Vi kan tale om forskellige strategiske metoder og teorier en anden dag.
Nu handler det om forretningsudvikling.
Du kan lytte med på alle podcastkanaler og du finder naturligvis også episoden på www.karlshoej.co/podcast

Tuesday Feb 24, 2026
Tuesday Feb 24, 2026
At gå sig klogere
- Vandring som refleksions- og ledelsespraksis
I denne episode af Næste Skridt undersøger din vandreværtinde Kristine Karlshøj vandring som ledelsespraksis.
Episoden kredser om, hvorfor tænkning, refleksion og beslutningskraft ofte bliver skarpere, når kroppen er i gang, og samtalen flytter ud af mødelokalet. Hvorfor nogle erkendelser opstår lettere i bevægelse – og hvorfor vandring kan skabe klarhed, når ledelsesmæssige spørgsmål er komplekse.
Med afsæt i outdoor coaching, inspireret af Lesley Roberts, folder Kristine Karlshøj ud, hvordan naturen kan fungere som en aktiv medspiller i refleksions- og udviklingsprocesser. Naturen er et neutralt rum, der regulerer tempo, opmærksomhed og nærvær.
Vandring er ikke en pause fra ledelse.
Det er en måde at lede på, når der er brug for klarhed og retning.
I episoden taler Kristine blandt andet om:
– hvorfor vandring styrker ledelsesmæssig refleksion
– hvordan naturen kan fungere som thinking partner i ledelse
– hvorfor samtaler ændrer karakter, når vi går side om side
– hvordan vandring kan skabe adgang til intuition, erfaring og det væsentlige
Du får også:
– et tydeligt teoretisk afsæt for vandring som ledelsespraksis
– kendskab til Lesley Roberts’ tilgang til outdoor coaching
– en enkel metode, Outdoor Leadership Walk, som du selv kan bruge med det samme
Episode-output:
Efter episoden står du med et klart og anvendeligt greb til at bruge vandring som refleksionsrum i dit lederskab – og et sprog for, hvorfor det virker.
Hvis du vil arbejde mere systematisk med vandring som en del af dit lederskab, tilbyder Kristine VandreCoaching – individuelle forløb, hvor refleksion, klarhed og retning udvikles gennem vandring i naturen.
Læs mere på www.vandrecoaching.dk
HOLDET BAG PODCASTEN NÆSTE SKRIDT
Podcasten NÆSTE SKRIDT er redigeret af Kim Kierkegaard, og musikken er komponeret af musiker Frederik Vedersø. Din vandreværtinde er Kristine Karlshøj.
Læs mere på www.karlshoej.co

Tuesday Feb 17, 2026
Tuesday Feb 17, 2026
Hvad sker der med mennesker, organisationer og ledelse, når tempoet konstant skrues op?
Når pauser, dvale og rytme langsomt forsvinder – og både mennesker og systemer begynder at vakle, længe før de egentlig er færdige med at gro?
I denne episode af Næste skridt vandrer jeg med Mette Kronborg Laursen, viceforstander på Rødding Fri Fag- og Efterskole, gennem landskabet ved Hindsgavl. Samtalen bevæger sig mellem natur, ledelse og arbejdsliv – og kredser om det regenerative perspektiv som en nødvendig modbevægelse til acceleration og effektivisering.
Vi taler om:
- hvordan det regenerative felt åbner for et andet blik på ledelse og organisation
- hvorfor bæredygtighed også handler om adfærd, tempo og menneskesyn
- hvordan naturens cyklusser kan give ledere nye pejlemærker i en kompleks hverdag
- hvad der sker, når man designer organisationer ud fra menneskers forskellighed frem for standardisering
- hvorfor energi efter arbejde er et centralt succeskriterium for ledelse
Mette deler erfaringer fra sit arbejde med unge på autismespektret og viser, hvordan tydelighed, tryghed, rytme og mening skaber trivsel – både for elever, medarbejdere og samarbejdende virksomheder. Samtalen giver konkrete eksempler på, hvordan regenerativ tænkning kan omsættes i praksis, uden at miste hverken faglighed eller organisatorisk ansvar.
Undervejs henviser vi til:
-
- Inner Development Goals (IDG) som et afgørende supplement til ESG og ydre bæredygtighed
- GladTeknik der designer arbejdet omkring mennesker
- Rødding Fri Fag og Efterskole
- Inner Development Goals (IDG) som et afgørende supplement til ESG og ydre bæredygtighed
HOLDET BAG PODCASTEN NÆSTE SKRIDT
Podcasten NÆSTE SKRIDT er redigeret af Kim Kierkegaard, og musikken er komponeret af musiker Frederik Vedersø. Din vandreværtinde er Kristine Karlshøj.
Læs mere om Karlshøj & Co

Tuesday Feb 10, 2026
#60 NÆSTE SKRIDT: Forbundet Fremtid, hånd og materiale
Tuesday Feb 10, 2026
Tuesday Feb 10, 2026
Når hånd, materiale og menneske tænker sammen
I denne episode af Næste Skridt folder din vandreværtinde Kristine Karlshøj Forbundet Fremtid ud som et praksisfelt. Forbundet Fremtid er et koncept der bliver til en bog, foredrag og masser af praksisnære workshops i fremtiden.
Episoden undersøger, hvad der sker, når vi tager hånd, materiale og sansning alvorligt som en del af ledelse og organisationsforståelse. Her opstår erkendelse ikke kun gennem ord og analyse, men i relationen mellem menneske, materiale og handling.
Med afsæt i erfaringer fra konsulentbureauet Karlshøj & Co viser Kristine, hvordan skabende praksis kan åbne for forståelse, klarhed og bevægelse i organisationer.
I episoden taler Kristine blandt andet om:
– hvorfor erkendelse ikke kun opstår i samtalen
– hvordan organisationer kan forstås som levende, skabende systemer
– hvad der sker, når hånd og materiale bliver aktive medspillere
– hvordan skabelse kan fungere som ledelses- og erkendelsespraksis
Du får et blik på Forbundet Fremtid som en anden måde at forstå ledelse, kultur og forandring – og inspiration til at se praksis som afsæt for viden.
Hvis du er nysgerrig på, hvordan hånd, materiale og sanselig praksis kan indgå i ledelse og facilitering af forandringsprocesser, er Forbundet Fremtid rammen for Kristine Karlshøj & Katrine Schumanns arbejde. Find os på LinkedIn.
HOLDET BAG PODCASTEN NÆSTE SKRIDT
Podcasten NÆSTE SKRIDT er redigeret af Kim Kierkegaard, og musikken er komponeret af musiker Frederik Vedersø. Din vandreværtinde er Kristine Karlshøj.
Læs mere om Karlshøj & Co på www.karlshoej.co

Tuesday Feb 03, 2026
Tuesday Feb 03, 2026
Når HR mister mening – og et nyt menneskesyn kalder
En samtale med Camilla Miehs
Hvad sker der, når mennesker, der arbejder med HR, selv begynder at opleve et dybt meningstab i det system, de er sat i verden for at vedligeholde?
I denne episode af Næste skridt går jeg en lang tur i skoven med Camilla Miehs. Camilla har arbejdet mere end 20 år i HR – helt inde fra maskinrummet. Hun kender årshjulene, processerne, performance-modellerne og best practice-tilgangene indefra. Og hun har sagt farvel til dem.
Samtalen kredser om det klassiske HR-paradigme, det menneskesyn det hviler på, og den voksende oplevelse af, at noget grundlæggende ikke længere hænger sammen – hverken for medarbejdere, ledere eller HR selv.
Vi taler om, hvordan HR historisk er vokset ud af industrialiseringens logik. Om mennesket som ressource. Om kontrol, standardisering og one size fits all-løsninger. Og om hvorfor netop disse greb i dag skaber mere friktion end fremdrift.
Camilla deler ærligt sin egen bevægelse væk fra traditionel HR og ind i et mere søgende felt mellem ledelse, organisation og kultur. Et sted, hvor spørgsmålene fylder mere end svarene. Og hvor det indre kompas ikke længere kan bringes til tavshed.
Undervejs taler vi blandt andet om:
- Hvorfor mange HR-professionelle oplever et voksende meningstab
- Hvordan klassisk HR bygger på et menneskesyn, der ikke længere matcher virkeligheden
- Hvad der sker, når systemer overlever deres formål
- Hvorfor nye titler som People & Culture ofte dækker over gamle motorer
- Modstridende logikker mellem kontrol og frisættelse
- Behovet for at lade noget dø, før noget nyt kan opstå
- HR’s rolle i et arbejdsliv præget af kompleksitet, fremmedgørelse og hastighed
Samtalen bevæger sig også ind i det mere personlige rum. Om den stille erkendelse af at have “skoen på den forkerte fod”. Om at opdage, at det ikke er individet, der er forkert – men systemet. Og om den styrke, der ligger i at begynde at tage sit indre kompas alvorligt.
Dette er en episode om HR. Men det er i lige så høj grad en episode om arbejdsliv, ledelse og modet til at stille de spørgsmål, der risikerer at ryste fundamentet.
Lyt med, hvis du arbejder med HR, ledelse eller organisationsudvikling – og mærker, at noget kalder på gentænkning.
Du kan læse mere om Camilla Miehs lige her: https://www.miehsconsulting.com/
🎧 Næste skridt er en vandrende podcast om ledelse, hvor jeg inviterer fagpersoner, tænkere og praktikere med ud i naturen for at undersøge, hvordan ledelse, organisation og arbejdsliv kan gentænkes med blik for menneskelige og samfundsmæssige vilkår.
Jeg arbejder professionelt med facilitering af forandringsprocesser, ledelsesudvikling og organisatoriske overgange – ofte med naturen som medspiller. Podcasten er et refleksionsrum, hvor teori, praksis og erfaring får lov at mødes.
HOLDET BAG PODCASTEN NÆSTE SKRIDT
Podcasten NÆSTE SKRIDT er redigeret af Kim Kierkegaard, og musikken er komponeret af musiker Frederik Vedersø. Din vandreværtinde er Kristine Karlshøj.
Læs mere om Karlshøj & Co: www.karlshoej.co
Læs mere om VandreCoaching www.vandrecoaching.dk

Tuesday Jan 27, 2026
Tuesday Jan 27, 2026
Når hånden tænker – hvordan æstetiske processer åbner for ny ledelsesforståelse
Når hånden arbejder, begynder tanken at tage form.
I denne episode inviteres du ind i et sanseligt rum, hvor hænder, materialer og ledelse flettes sammen.
Vi undersøger, hvordan æstetiske processer kan skabe ny forståelse i ledelse – med udgangspunkt i Malcolm Ross’ model, hvor impulsen står i centrum og legen danner den yderste ring, samt Austring & Sørensens teori om æstetisk produktion som skabende erkendelse.
Jeg deler erfaringer fra konceptet Forbundet Fremtid, hvor hånd og materiale bliver en vej til forbundethed og ny indsigt. Et samarbejde jeg har med Katrine Schumann, og som lige nu er vej til at blive en bog og en foredragssturne.
Du får konkrete måder at bruge æstetiske processer i dit eget arbejde: som refleksion, samskabelse og som en måde at skabe mening gennem form.
Episoden giver dig redskaber til at:
– bruge æstetiske processer som ledelsesmetode
– skabe innovation gennem skabende handling
– opdage, hvordan hånden kan tænke med i ledelse
Vil du udforske æstetiske processer i praksis?
Jeg tilbyder VandreCoaching, hvor sans og refleksion arbejder sammen,
og facilitering af forandringsprocesser, hvor æstetik og menneskelig resonans skaber fælles retning.
Jeg glæder mig til at dele denne episode med dig!
Vi lyttes ved
KH Kristine Karlshøj, Vandrecoach & facilitator
..........................................................................................
HOLDET BAG PODCASTEN NÆSTE SKRIDT
Podcasten NÆSTE SKRIDT er redigeret af Kim Kierkegaard, og musikken er komponeret af musiker Frederik Vedersø. Din vandreværtinde er Kristine Karlshøj.
Læs mere om Karlshøj & Co www.karlshoej.co

Monday Jan 19, 2026
Monday Jan 19, 2026
🎧 HR Gentænkt – når HR selv kalder på forandring
En vandrende samtale med Majken Heskjær og din podcastværtinde Kristine Karlshøj
I denne episode går jeg i skoven med Majken Heskjær. Hun har arbejdet med HR i mange år – og hun har en agenda, der rammer direkte ind i noget, mange mærker, men få får sagt højt:
Hvordan har man det egentlig i HR? Hvem går HR til, når det gør ondt? Og hvad sker der i en organisation, når den funktion, der skal støtte ledelse og kultur, selv bliver fanget som “HR-politiet”?
Samtalen rammer direkte ind i mit eget arbejde med regenerativ ledelse og med at skabe organisationer, hvor mennesker kan holde til at være. Vi taler om HR som en funktion, der alt for ofte bliver sat til at vedligeholde det gamle paradigme gennem regler, kontrol og compliance – og om hvad der skal til for at gentænke HR, så det igen bliver livgivende for mennesker og organisationer.
Det regenerative blik på organisationen
Majken introducerer et enkelt, men stærkt pejlemærke: Når vi designer processer, politikker og rammer, kan vi spørge: Giver det liv og energi – eller dræner det?
Et spørgsmål, der ligger tæt på det regenerative ledelsesperspektiv, jeg selv arbejder med i mit konsulentarbejde.
Naturens metaforer som sprog for ledelse
Skoven bliver et fælles resonansrum for samtalen. Træer, rodnet og årstidsrytmer bliver billeder på det, mange organisationer har glemt: at udvikling kræver timing, plads og sammenhængskraft – ikke kun styring.
Ansvar som livgivende designprincip
Et centralt tema i episoden er forskellen på at uddelegere opgaver – og at uddelegere mandat. Når mandatet er uklart, padler medarbejdere tilbage efter godkendelser. Når mandatet er tydeligt, flytter energi, ansvar og handlekraft sig ud i organisationen.
🎧 Indhold i denne podcast episode:
-
“HR-politiet” – og hvorfor den fortælling opstår
Majken deler den konkrete oplevelse af at blive mødt som kontrolfunktion – og hvad det gør ved både HR og organisationen, når rollen reduceres til regler og sanktioner. -
HR Gentænkt – en bevægelse født af et opslag
Vi taler om, hvordan HR Gentænkt opstod, og hvorfor det voksede så hurtigt. HR Gentænkt er et åbent fællesskab, hvor HR-faglige samles i cirkler for at gentænke konkrete praksisser og roller – uden færdige svar, men med fælles ansvar. -
Fra kontrol til ansvar: det praktiske skifte
Majken folder sit vigtigste greb ud: Uddelegering med reelt mandat – og hvordan det kan ændre både trivsel, tempo og kvalitet i opgaveløsningen.
Efter episoden står du med:
– et klarere blik på, hvorfor HR ofte ender som kontrolfunktion
– indsigt i HR Gentænkt og cirkler som konkret metode
– et anvendeligt greb til at arbejde med ansvar og mandat i praksis
Episoden er til dig, der arbejder med HR, ledelse eller organisationsudvikling – og som mærker, at noget kalder på at blive gentænkt.
Hvis du selv står midt i spørgsmål om trivsel, ansvar og retning i din organisation, hjælper jeg gennem facilitering af forandrings- og udviklingsprocesser i Karlshøj & Co.
HOLDET BAG PODCASTEN NÆSTE SKRIDT
Podcasten NÆSTE SKRIDT er redigeret af Kim Kierkegaard, og musikken er komponeret af musiker Frederik Vedersø. Din vandreværtinde er Kristine Karlshøj.
Læs mere om Karlshøj & Co www.karlshoej.co

Monday Jan 12, 2026
Monday Jan 12, 2026
De fleste møder handler om at tale.
Men de bedste samtaler skaber bevægelse i mødet.
I denne episode undersøger jeg, din podcastværtinde Kristine Karlshøj, hvordan du som leder eller procesfacilitator kan bruge facilitering som en livgivende praksis – en måde at skabe energi, mening og fællesskab i stedet for bare struktur.
Med afsæt i selvbestemmelsesteorien (Deci & Ryan) og Otto Scharmer’s Theory U taler jeg om, hvordan du kan lede gennem opmærksomhed frem for kontrol, og hvordan samtaler blomstrer, når mennesker får frihed, anerkendelse og retning.
Du får enkle principper til at designe møder og processer, hvor folk mærker sig selv som medskabere – og hvor samtalen bliver kilden til indsigt.
Episoden giver dig redskaber til at:
– skabe motivation og ansvar gennem ægte deltagelse
– bruge facilitering som drivkraft for læring og forandring
– forvandle møder til rum for mening og bevægelse
Vil du opleve, hvordan livgivende facilitering kan ændre tonen i jeres organisation?
Karlshøj & Co tilbyder:
– Facilitering af forandringsprocesser, hvor struktur og nærvær går hånd i hånd. Læs mere på www.karlshoej.co
– VandreCoaching, hvor du mærker, hvordan samtaler bevæger sig, når du slipper styringen og følger rytmen.